Turisters billeder skaber høj troværdighed i Sønderjylland - Ducksuite

Turisters billeder skaber høj troværdighed i Sønderjylland

Destination Sønderjylland har fået adgang til +70.000 billeder fra Instagram-brugere, der har besøgt det sønderjyske, og kan nu bruge dem på egen hjemmeside og i deres nyhedsbreve. Det er Trustpilot - bare med billeder.

Udfordringen 

For Destination Sønderjylland var det en udfordring at få nok diversitet i billederne fra lokalområdet. Det var ofte de samme fotografer, der tog billederne, og det var derfor de mere kendte lokationer og seværdigheder, der blev fotograferet. 

Derfor havde de  et ønske om at involvere lokalbefolkningen og turisterne for at få et bredere spektrum af aktiviteter og finde frem til nogle af de skjulte perler, området har at byde på. 

Løsningen

Da Destination Sønderjylland startede op med ducksuite, fik de pludselig adgang til +70.000 billeder fra borgere og turister. På den måde blev det muligt for dem at vise området frem, set fra de besøgendes perspektiv, og give kommende turister inspiration til endnu flere mangfoldige oplevelser området tilbyder.  

Vi har talt med Helle Schack, Web-koordinator og SoMe manager, om hvorfor brugen af de besøgendes billeder er væsentlig i hendes arbejde, hvortil hun udtaler:

Som turistorganisation forventes det, at vi præsenterer vores destination fra den bedste vinkel, og derfor er det vigtigt at have ‘rigtige’ turister, der underbygger vores fortælling.

Helle Schack
Destination Sønderjylland

 

Helle Schack vurderer, at brugergenereret indhold fremadrettet får større og større betydning i deres arbejde med at markedsføre området, da det er med til at højne troværdigheden i fortællingen af området – “brugernes billeder vil altid være den ægte vare.” udtaler Helle.

Ved at vise billederne frem på deres bookingside, sørger Destination Sønderjylland for, at det er nemt for de besøgende, at få et reelt og troværdigt billede af området og de aktiviteter, Sønderjylland har at byde på.

Helle Schack har gjort det til en fast del af sin morgenrutine at logge ind i ducksuite og udvælge de bedste af de nyeste billeder, der automatisk er kommet ind i ducksuite, til at bruge på hjemmesiden. På den måde sikrer Helle Schack sig, at der altid er ny inspiration til besøgende, der kommer ind på siden i løbet af dagen. 

Link til Destination Sønderjyllands hjemmeside finder du her
(Bemærk at linket er til kundens forside, hvilket ikke nødvendigvis er der de har lagt ducksuite ind) 

This site is registered on wpml.org as a development site.